Yin yoga er en rolig yogaform, der fokuserer på dybe stræk af
bindevævet omkring led og muskler. Stillinger holdes længe for
at øge smidighed og skabe indre ro.
Klassisk yin yoga, som er en dyb, langsom og meditativ praksis, her gives der god tid til at være i stillingerne. Man er ofte i stillingerne uden unødige bevægelser i 3-10 minutter, hvilket gør underværker for bindevævet, da det bliver mere smidigt og har stor effekt på både den fysiske krop, den energetiske krop, på tanker, følelser og på vores måde at være i kroppen på.
Det der særligt beskæftiger Tina, er at opnå ro, hvile og velvære i krop og sind. Tempoet sættes ned og fokus er at være til stede lige her og nu.
Gaverne ved Yin Yoga mærkes ofte først, når man kommer ud af stillingen, derfor afsluttes der ofte med en dybdegående afspænding i form af Yoga Nidra.
Klassisk yin yoga bliver krydret med mild hatha yoga.