Min virksomhed fik navnet Hjertekulen, da jeg var på min yin yoga uddannelse, hvor en af mine medkursister efter at være blevet guidet ind i en afspændingsøvelse efterfølgende sagde til mig: ”Det gik lige ind i hjertekulen. Din stemme taler lige ind til hjertet”.
Derudover har jeg et mantra om at ”Hjertet viser mig vej”. At følge sit hjerte, i stedet for altid at være oppe i hovedet, det er noget jeg dagligt øver mig på og er en del af min egen praksis.
Jeg glæder mig til at invitere dig med ind i Hjertekulen.