Hjertekulen

13. marts 2026 12:00 - 15. marts 2026 10:00 Nystedet Bed & Breakfast, Faksevej 4, 4720 Præstø

En weekend i naturskønne omgivelser med fordybelse, nærvær og selvomsorg, – et pusterum fra en travl hverdag. Kom ned i gear og find ro og hvile. En weekend hvor der er plads til max 10 deltagere.

Du skal ikke præstere, men bare være til stede.

Maden vil blive serveret, sengen er redt og programmet for dagen er op til dig, om du vil deltage i det hele eller dele af det.

Det får du:

  • 6 forskellige yin yogaklasser med Tina fra www.hjertekulen.dk
  • 2 overnatninger i dobbeltværelse, med mulighed for enkeltsenge
  • Sengelinned og håndklæder
  • Yogaunderlag, bolster, blokke og tæpper er på stedet
  • Gåture i naturen
  • Sund og lækker mad
  • Kaffe/te og snacks
  • Privat saunagus lørdag

Nystedet Bed & Breakfast er et magisk sted, som giver mulighed for at give krop og sind en pause fra hverdagen. Nystedet er omgivet af en smuk natur, du vil blive forkælet med sund og lækker mad og selvfølgelig skøn blid yoga. Se nærmere her: Velkommen – Nystedet.

PROGRAM (hvor alt er frivilligt)

Fredag:

17- 17.30 ankomst og tjek ind.

17.30-18.30 yin yoga med mulighed for at lande

19.00 Dejlig middag, hvis du vil drikke et glas vin, medbringer du det blot.

20.30 Yoga Nidra til en god nats søvn

Lørdag:

7.45-8.00 Mindful morgen

8.00-9.30 Yin yoga med lidt yang – væk kroppen efter en god nats søvn

9.45-10.45 Dejlig morgenmad

10.45-11.45 gåtur i det skønne nærområde

12.30- 15.30 Fri tid, vi spiser frokost, mulighed for at gå en tur, kaffe/te og kage

15.30-16.30 Saunagus

17-18.30 Yin yoga

19.15. Middag

Søndag:

7.45-8.00 Mindful morgen

8-9.30 yin yoga

9.30-10.30 dejlig morgenmad

10.30-12 hvilestillinger og yoga Nidra

Tak for denne gang😊

Booking

DKK 2.990

Skriv i kommentarfeltet ved bestilling, hvilket værelse du ønsker.

Værelser:

  • Elmen
  • Birken
  • Bøgen
  • Fyren
  • Egen

Se nærmere på værelser her: https://nystedet.dk/bed-breakfast/

YDERLIGERE INFORMATION

Vi tilbringer weekenden ved www.nystedet.dk i intim atmosfære, i naturskønne omgivelser nær Præstø Fjord.  En weekend med masser af yoga, gåture, sauna og god mad.

Har du spørgsmål, så skriv endelig til mig: tina@hjertekulen.dk

TID OG STED

Vi skal tilbringe weekenden på Nystedet ved Præstø: Nystedet Bed & Breakfast, Faksevej 4, 4720 Præstø

Vi mødes fredag d. 13. marts kl. 17 og slutter søndag d. 15. marts ca. kl. 12.

MÅLGRUPPE

Alle kan deltage uanset erfaring og alder. Du skal blot kunne komme op af dit yogaunderlag selv. Der vil primært være blid yoga på programmet, Jeg guider dig igennem stillingerne og jeg finder altid et alternativ, hvis der er en stilling der ikke passer til din krop. Hvis der er noget du gerne vil drøfte med mig inden retreatet, så skal du endelig ikke holde dig tilbage for at kontakte mig.

YOGAEN

 Der vil være mellem 7-8 timers yoga i løbet af weekenden, som er blid yoga – herunder yin yoga, hvilende restorativ yoga, yoga nidra og åndedrætsøvelser.

VÆRELSER

Vi har delte dobbelt værelser. Sengelinned og håndklæder er inkluderet.

TRANSPORT

Transport er ikke inkluderet i prisen. Men jeg vil gerne stå for at koordinere samkørsel i det omfang, det er muligt. Så skriv gerne om du kører i bil og kan have nogen med eller ønsker samkørsel.

PRIS

Early Bird pris 2990 kr. (betalt inden 24.12.25)

Efter d.24.12.25.  3750 kr. (grundet moms)

Dette er inklusive yoga, mad, indkvartering i dobbeltværelse, sauna, håndklæder og sengelinned. Transport er ikke inkluderet.

TILMELDING

Du tilmelder dig ved at betale depositum på 1500 kr. OBS Ikke refunderbart! Det resterende beløb betales senest d. 9. januar 2026

BETINGELSER

Afmelding: Fortryder du din tilmelding senest den 10. januar refunderes deltagerbetalingen (undtagen depositum). Fortryder du senere end dette, skal det fulde beløb betales og pengene refunderes ikke. Overdrages pladsen til en anden, skal du blot sende en mail til tina@hjertekulen.dk og oplyse navnet på den person der møder i dit sted.

Jeg glæder mig til en weekend med velvære for krop og sind

De bedste hilsner Tina
Indehaver af www.hjertekulen.dk

BillettypePrisKurv
Booking til Nystedet B&B Inkl. værelse (Retreat)DKK 2.990
Tilføj til kurv