Hjertekulen

Dig og dine behov

Yogavejledning tager udgangspunkt i dig, dine behov og der hvor du befinder dig i livet.

Vi sammensætter et individuelt og skræddersyet forløb, der passer til netop dig. Derfor kan yogavejledning foregå på mange forskellige måder. Ofte vil der være en blanding af samtale, nøje udvalgte yogastillinger, åndedrætsøvelser, meditation samt yogabaseret kropsvejledning og massage.

Yogavejledning kan hjælpe dig, hvis du har en særlig problematik du gerne vil arbejde med. Det kunne være kroniske smerter, uro i kroppen eller du blot vil gøre noget godt for dig selv.

Man booker minimum 3 sessioner i første omgang, netop for at vi kan komme i dybden med den problematik du ønsker at arbejde med.

Du vil få øvelser med hjem som du kan praktisere mellem sessionerne.

Da jeg fortsat er under uddannelse, tilbydes kaninforløb 3 sessioner 1500 kr.

Efter september 2025: Forløb af 3 sessioner 2700kr efterfølgende sessioner 850 kr.